• Bog
  • 145 sider

Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever på

En nyklassiker. Skrevet med en iver og et vid, der er mindst ligeså vedkommende og relevant for det miljøpolitiske landskab i dag, som da bogen udkom i 1970.

Bogen er genoptrykt i forbindelse med NOAHs 40 års jubilæum (2009). Bogen kan også downloades gratis.

“Den berømmelige NOAH-gruppe af unge studerende, der med djævelsk energi og kundskab forløste hele forureningsdebatten i Danmark, har genudsendt sin klassiker. Spændende billedbog og rystende dokumentation, masser af oplysninger, dygtigt skåret til, let at læse og med et altnedtromlende engagement. Læs den – strø den rundt som gave: de værdige behøver den – de uværdige trænger til den. Hvis vores verden skal gå videre...”.

Tage Voss, forfatter (anmeldelse ved genudgivelsen)

En opgave til undervisningsbrug:

Her i bogen kan du se en masse tal og fakta fra 1970 sat ind i en sammenhæng, der stadig er vigtig her i 2017.

"At tænke økologisk" var nyt dengang. Den måde at tænke samfund, naturen og vores hverdag på, har siden vist sig at være mere grundlæggende og vigtigere, end vi anede dengang. Du trækker stadig vejret i bilos, som i frisk luft. Du drikker stadig vand, spiser og sanser. Og du lever, forbruger og producerer stadig. Og der er en sammenhæng imellem, at der er færre sommerfugle nu og klima katastrofer.

Bogens illustrerede beskrivelser af de mange kredsløb, vi indgår i, er stadig sande og vigtige at forstå, for at forstå den verden, vi lever i her i 2017.

Tallene og kurverne er nogle steder blevet bedre, end vi frygtede dengang. Og andre steder er de blevet meget værre, end vi gættede på, dengang. 

En opgave til dig, der underviser i Økologi, er at spørge ud i klassen: “Her ser I tallene fra 1970. Hvordan ser de mon ud - nu i 2017?"

 

Start med at vælge et tema.

  • For eksempel drikkevandet dengang - og nu i dag?
  • Madvarer og madproduktion dengang - og nu?
  • Forbrugsmønstret dengang i 1970 - og nu i 2017?
  • Energiforbruget dengang i 1970 - og nu i 2017?
  • Råstofsituationen dengang - og nu?

Det er tilladt at google ny viden og samles i en gruppe, der sammen laver en opdatering af tallene og den viden som vi havde dengang - frem til de fakta, vi har i dag.

I kan lave en webside, der viser situationen i 1970 overfor en webside, der viser, hvordan det er nu.

Her i NOAH vil vi meget gerne se og måske vise andre jeres opdateringer for eksempel ved at linke til jeres skole-webside, når I har løst opgaven.

 

Bestil

  1. Start
  2. Preview
stk.
Gratis
kr.
Samlet pris ekskl. porto. Vi lægger en faktura sammen med varen.