Tema: Energi og klima

Ærligt klimaregnskab for energisektoren

Når vi ser på energiproduktionen, er det danske klimaregnskab langt fra retvisende. Man lader nemlig som om, der ikke er nogen emissioner fra afbrænding af træ i energisektoren. På grund af Danmarks store anvendelse af biomasse i energiproduktionen, ser det officielle danske klimaregnskab derfor meget bedre ud, end det reelt er.

"Kun 56 % af de reelle opgørelser fra energisektoren oplyses. Danskerne bliver narret til at tro, at det går meget bedre, end det gør i virkeligheden. Realiteten er, at hvis emissionerne fra biomassen blev regnet med, så ville Danmarks samlede emissioner fra alle sektorer næsten ikke være faldet.”

Bente Hessellund Andersen

Biomasse er ikke vedvarende energi og ikke CO2-neutralt

Omstillingen af energisektoren til vedvarende energi italesættes ofte af de politiske partier som en succes og et eksempel til efterfølgelse i andre sektorer. Politikere, energiselskaber og myndigheder fremhæver, at vi har opnået et stort fald i emissioner som resultat af energisektorens omstilling.Dette er en misvisende fremstilling, der ikke afspejler reelle reduktioner, men nærmere  huller i de retningslinjer, FN har udstukket for, hvordan et klimaregnskab kan stilles op.

De fleste danskere er med rette stolte af det danske vindeventyr og mange tror at vind spiller en dominerende rolle i omstillingen af den danske energisektor. I realiteten udgør vind dog kun 22% af den vedvarende energi svarende til 7% af det samlede energiforbrug, mens sol udgør 2% af den vedvarende energi svarende til godt 0,5% af det samlede energiforbrug. Til sammenligning udgør bioenergi samlet set hele 72% af det, der i Danmarks officielle opgørelser betegnes som vedvarende energi, svarende til 23% af det samlede energiforbrug (tal udtrukket fra Energistyrelsen, 2017).

Der har i Danmarks kraftvarmesektor været en massiv omlægning af kulkraft til biomasse gennem de seneste 20 år og fast biomasse udgør derfor størstedelen af bioenergien.

De ovenstående tal gemmer på den ubehagelige sandhed, at omstillingen af den danske energisektor primært er en omstilling til energi der ikke er klimavenligt og ikke burde regnes som en vedvarende energikilde.

Biomasse er f.eks. træ, træflis, træpiller eller halm, som gennem afbrænding udnyttes til energiproduktion i kraftvarmeværkerne. Det Internationale Energiagentur (IEA) definerer vedvarende energikilder som: “energi [der] stammer fra naturlige processer (fx sollys og vind), der gendannes hurtigere end de forbruges”. Biomasse opfylder ikke denne definition, da der ikke er garanti for at al den biomasse, der afbrændes, bliver gendannet, og den gendannes aldrig ‘hurtigere’ end den forbruges.

Afbrænding af biomasse er ikke CO2-neutralt, selv om det ikke tælles med i klimaregnskabet. Det har selv energiselskaberne måttet erkende, men det har dog ikke medført, at de er begyndt at kommunikere ærligt om alle de emissioner, der er resultatet af deres afbrænding af biomasse. Antagelsen om, at bioenergi er CO2-neutralt, bygger på en forestilling om, at udledning af kulstof til atmosfæren på et givent sted og tidspunkt (fra skorstenen, der hvor bioenergien forbrændes) automatisk og fuldt ud modsvares af fiksering af kusltof fra atmosfæren via fotosyntese, der hvor træet er fjernet fra. Men i virkelighedens verden er der langt fra denne én-til-én sammenhæng.   

Det vil typisk tage mellem tredive og flere hundrede år, før ny trævækst har kunnet binde en tilsvarende mængde kulstof fra atmosfæren. Og hvis der kontinuerligt indsamles biomasse til afbrænding, vil det udledte CO2 aldrig blive bundet igen, men for evigt bidrage til øget CO2 i atmosfæren.

Erstatning af afbrænding af kul med afbrænding af biomasse i kraftvarmeværkerne vil heller ikke nedbringe den fart, hvormed kulstof frigives fra kraftvarmeværkernes skorsten til atmosfæren. Tværtimod sendes der mere CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af biomasse, end hvis der bruges kul til at producere den samme energimængde. En række forskere har anslået, at den lavere forbrændingseffektivitet af biomasse fører til, at CO2-emissioner pr. produceret energienhed er 1,2, 1,5 eller 2 gange højere end ved anvendelse af henholdsvis kul, dieselolie eller naturgas.

Man erstatter altså en klimaskadelig energiform med en anden. Denne omstilling støttes økonomisk af samfundet, fordi biomasse regnes som en vedvarende CO2-neutral energikilde, der er fritaget for energiafgifter og CO2-afgifter. Energiselskabet E.ON har beregnet, at den danske statskasse i 2015 og 2016 hvert år på den måde gik glip af afgifter for seks milliarder kroner, der kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier. Dette på trods af, at biomasse bliver betragtet som en overgangsløsning, indtil bedre teknologier kan introduceres. Dermed forsinkes omstillingen til ægte VE-teknologier, som eksempelvis vind, sol, geotermi eller varmelagring. Også støtten til energibesparelser lider under at så store beløb allokeres til en løsning, der ikke reelt er en klimaløsning.

Læs mere her: Klimabevidste danskere lades i stikken, når forskere misinformerer. Altinget 7. marts 2018

Emissioner tælles ikke med i Danmarks klimaregnskab

De største emissioner relateret til biomasse kommer fra selve afbrændingen samt fra frigivelse af kulstof bundet i jord og skovbund, der hvor træet fjernes fra. Desuden er der emissioner forbundet med energikrævende arbejde i forbindelse med dyrkning, forarbejdning og transport af biomassen. Alligevel tæller emissionerne fra afbrænding af biomasse som nul i Danmarks officielle klimaregnskab. Ved hjælp af denne selektive metode og tal-manipulation, kan den danske omstilling af energisektoren fremstilles som en succeshistorie.

Når dette overhovedet kan lade sig gøre, skyldes det, at man udnytter et hul i de internationale klima-regneregler under UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change). Ifølge disse regler skal emissioner fra brug af bioenergi regnes med i den såkaldte LULUCF-sektor (Land-Use, Land-Use Change and Forestry). Det betyder, at alt det kulstof, der fjernes eller frigives fra skovene, der hvor træet til bioenergi kommer fra i princippet skal indgå i det pågældende lands emissionsopgørelser.

UNFCCC har også bestemt, at emissioner fra afbrænding af biomasse kan sættes til nul. Ved at lave denne sammenkobling mellem energisektoren og LULUCF-sektoren tillader man energisektoren at køre på frihjul. Samtidig er det meget vanskeligt at finde ud af, hvor meget  kulstof, der egentlig forsvinder fra en skov, når der udtages træ til biomasse. Det har da også for nylig vist sig, at der i en del europæiske lande ikke er tilstrækkeligt styr på de opgørelser, der skal gøre rede for ændringerne i LULUCF-sektoren.

Tilbage står, at emissioner fra bioenergi kun regnes med i LULUCF-sektoren i det land, der har dyrket biomassen. Hvis hele produktion af det træ, vi brænder af i Danmark, skete i Danmark, ville vores klimaregnskab derfor være nogenlunde retvisende – om end det ville undergrave vores mulighed for at øge kulstoflagring i vores egne jord- og plantesystemer. Men når vi importerer træ fra andre lande, skal det eksporterende land som nævnt stå til regnskab for det kulstof, der er bundet i den eksporterede biomasse.

Over halvdelen af den faste biomasse, der brændes af i Danmark, er importeret og emissionerne fra afbrændingen af denne del af biomassen skal vi som befolkning altså slet ikke stå til ansvar for, selv om det er os, der har brugt energien. På den måde bidrager Danmarks påståede vej mod CO2-neutralitet til øgede emissioner i andre lande.

I Estland og Letland, hvorfra Danmark importerer store mængder træpiller, mindskes skovenes kulstoflagre år for år. EU-Kommissionen har vurderet, at når vi kommer frem til 2030 vil skovene i de to baltiske lande ikke længere kunne bidrage til at hive kulstof ud af atmosfæren, men vil i stedet bidrage til øgede emissioner. Dermed undermineres disse landes mulighed for at opnå CO2-neutralitet.

Emissioner fra Danmarks energiforsyning – med og uden biomasse

Danmarks Statistik laver opgørelser over de reelle emissioner, men de inddrages desværre ikke i den politiske debat. På baggrund af tal fra Statistikbankens emissionsregnskab efter branche, emissionstype og tid har vi i NOAH dokumenteret, at det efter de officielle opgørelser ser ud som om, at energiselskabernes emissioner fra 1990 frem til 2016 faldt med ca. 57%. Hvis emissionerne fra afbrænding af biomasse blev regnet med, ville emissionerne derimod kun være faldet med ca. 26%. Ud fra de samme tal kan vi beregne, at kun 56 % af de reelle opgørelser fra energisektoren oplyses. Det betyder, at befolkningen får den opfattelse, at elektricitet og varme produceres på en langt mere klimavenlig måde end de reelt gør. (Se figur nedenfor og uddybende dokumentation her.

Figur 1: Emissioner fra energiforsyningen

(Tal udtrukket fra http://www.statistikbanken.dk/MRU1 Emissionsregnskab efter branche, emissionstype og tid)

 

figur 1

*) tallene i denne kurve er de tal, der figurerer i de officielle opgørelser

Det har dramatiske konsekvenser for Danmarks samlede klimaregnskab. Ud fra opgørelser i Det grønne Nationalregnskab (Danmarks Statistik 2014-15), kan vi konkludere at hvis emissionerne fra biomassen blev regnet med, så ville Danmarks samlede emissioner fra alle sektorer næsten ikke være faldet. Udregnet efter UNFCCc-metoden ser det ud til at Danmarks drivhusgasser faldt med ca. 30 % fra 1990-2014, men hvis man medregner emissioner fra biomasse ville der i samme periode være kun være sket et fald på omkring 10%. I disse tal indgår ikke LULUCF og international bunkring knyttet til den danskopererede internationale transport.

Hvis LULUCF regnes med ville der samlet have været et fald på ca. 13 %, da LULUCF-sektoren i den pågældende periode fik begrænset udledningerne fra ca. 7 mio. tons i 1990 til ca. 1,5 mio. tons i 2014, jfr nedenstående figur. Dette kan primært tilskrives øget vækst i skovene, men må også sammenholdes med, at vores import af træpiller er konstant voksende, mens forbruget af eget træ er mere eller mindre konstant..

Figur 2: Danmarks LULUCF-opgørelse 1990-2016

figur 2

Lovgivning og planer på området

Det er UNFCCC, der udstikker de internationale regler for opgørelse af emissioner. Det er også  UNFCCC, der anviser hvordan emissionerne for afbrænding af bioenergi LULUCF-sektoren opgøres. UNFCCC har også bestemt, at emissioner fra afbrænding af biomasse kan sættes til nul. Begrundelsen fra UNFCCC er, at det er for at undgå dobbelttælling - altså frygt for at emissionerne skal tælles med to gange.

EU (og Danmark) har valgt at følge disse retningslinjer, også i deres interne opgørelser, selv om de kunne have valgt at føre et mere retvisende regnskab, der inkluderer emissioner fra biogas i energisektoren. Der bør under alle omstændigheder kommunikeres ærligt om det, så danskerne har en chance for at holde politikerne ansvarlige for klima- og energipolitikken og kan skelne realitet fra varm luft i junglen af politiske grønne statements!

UNFCCC stiller samtidig krav om at emissionerne fra kraftvarmeværkernes skorstene skal registreres og indberettes (selv om de altså ikke skal tælles med i landets klimaregnskab), og derfor kan Danmarks Statistik også gøre rede for dem, og tallene kan findes, hvis man selv aktivt søger efter dem i Statistikbanken.

Hvordan mener partierne?

Ingen af folketingets partier bruger de retvisende tal i deres kommunikation om klima, og al kommunikation fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er blottet for oplysninger om disse emissioner, herunder Energiaftalen 2018 (der er vedtaget af alle folketingets partier) og Basisfremskrivning 2017.

Det Grønne Nationalregnskab er essentielt i forhold til en mere retvisende oplysning om tingenes tilstand i energisektoren. Danmarks Statistik opbyggede i 2015-2017 et grønt nationalregnskab for Danmark. Projektet var muliggjort af en treårig finanslovsbevilling fra SSFR-regeringen, men blev skrottet af den nuværende regering med finansloven for 2018.

I Det Grønne Nationalregnskab (2014-15) skriver Danmarks Statistik: “Et andet element i opgørelsen i henhold til det grønne nationalregnskab i henhold til retningslinjerne i SEEA Central Framework, er at opgøre udslippene fra forbrænding af biomasse. I det grønne nationalregnskab opgøres disse udslip på linje med andre udslip. Der har for Danmarks vedkommende været en høj vækst i biomasseanvendelsen – og dermed i disse udslip – i de senere år. Udslippene medtages, fordi de rent faktisk finder sted, og fordi de hører med til et helhedsbillede, som regnskabet sigter mod at vise.”