Online demonstration d. 25/2 kl. 17 - Færre fly i luften

Online demonstration - Færre fly i luften

Slutter
Online

En grøn genstart af flyindustrien, når samfundet åbner op igen efter corona! Vi er midt i en klimakrise - væksten i flytransport kan ikke fortsætte som hidtil. Sammen vil vi påvirke politikerne til en grøn genstart og vise dem, at folket vil have grøn omstilling nu!

Foreningen Bevar Jordforbindelsen arranger denne online demonstration i samarbejde med en række andre organisationer, bl.a. NOAH.

Vores grønne krav er:
• Luftfart skal indgå i 70 % reduktionsmålet.
• Antallet af kort distance flyvninger skal minimeres – og togforbindelserne skal styrkes.
• Udvidelser af danske lufthavne skal sættes i bero.

Til demonstration får du viden om, hvordan og hvor meget flyvning forurener. Du vil få et internationalt perspektiv på, hvordan corona-hjælpepakker i nogle lande er blevet gjort grønne, og hvordan flyindustrien kan ændres i en mere bæredygtig retning NU. Vi vil ikke vente længere!

Talere til demonstrationen er professor i meteorologi Eigil Kaas og Mira Kapfinger, medstifter af den internationale organisation Stay Grounded. Konferencier er aktivist og forfatter Esther Michelsen Kjeldahl. Den ene tales holdes på engelsk.

Til sidst i demonstrationen vil vi lave en fælles mailstorm til klimaminister Dan Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht. 

Vi håber, at du vil være med!

Du kan deltage i demonstrationen via videolinket https://vimeo.com/515374356.

Det er en stor hjælp, hvis du vil dele begivenheden og invitere dine venner. 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!