Mark

GMO Er der stadig grund til forsigtighed?

NOAH afholdt en konference den 27. september, der havde til formål at undersøge, om der stadig er grund til at udvise forsigtighed med dyrkning af GMO-afgrøder.

  • 27. oktober 2016

Miljøorganisationen NOAH afholdt en konference den 27. september, der havde til formål at undersøge, om der stadig er grund til at udvise forsigtighed med dyrkning af GMO-afgrøder.

På konferencen bidrog en række forskere med viden og forskningsresultater om hvilke typer GMO-afgrøder der er i brug, hvordan øget brug af glyphosat (Roundup) er knyttet til dyrkning af GMO-afgrøder, mulige konsekvenser heraf og nogle mulige alternativer til GMO.

Alle oplægsholderes præsentationer kan downloades som PDF og powerpoint nederst på siden.

Konferencen blev afholdt på Christiansborg og det var en velbesøgt konference med deltagere fra et bredt udsnit af befolkningen, der bidrog med uddybende og engagerede spørgsmål til forskerne.

I introduktionen blev det vist, at fortalere og modstandere argumenterer ud fra helt forskellige interesser og synsvinkler, og det derfor er vigtigt, at det ikke kun er landbruget og de tilknyttede erhverv der bliver hørt, når risici vurderes.

Vær forsigtig med GMO
Forskningsprofessor Thomas Bøhn fra GENØK, Norge, var en af de forskere, der præsenterede egen forskning om GMO på konferencen i Landstingssalen.
Thomas Bøhn konkluderer på baggrund af den uafhængige forskning, som GENØK har gennemført på gensplejsede afgrøder i Norge, at GMO-planter er substantielt forskellige fra deres konventionelle ophav (som for eksempel i sprøjtemiddelbrug).
GMO-planter har en helt egen grad af risici indbygget, idet sprøjtemiddeltolerante GMO-planter opsamler sprøjtemidlerne i det færdige produkt. Det vil sige, at sprøjtemidler som glyphosat bliver tilgængeligt i fødekæden (mad og foder). Dette har han dokumenteret for amerikansk GMO-soja.
Thomas Bøhn ser det som et stort problem, at stort set alle risici relevante data, som ligger til grund for godkendelsesprocesserne for GMO-planter, er gennemført af de virksomheder, som tjener penge ved at få planterne registreret.

Risici for dyr og mennesker
Seniorforsker, Martin Tang Sørensen fra Aarhus Universitet kom ind på, at glyphosat, det aktive stof i Roundup-lignende pesticider, kan påvirke de bakterier, som findes i mave-tarm-kanalen hos dyr og mennesker og muligvis mindsker optag af vigtige mineraler. Det er imidlertid ikke undersøgt, hvordan det påvirker husdyrenes sundhed at indtage GMO-foder samt andet foder med rester af glyphosat. Og til trods for, at glyphosats påvirkning af bakterier har været kendt i adskillige år, indgår dette ikke i myndighedernes risikovurdering af stoffet.

Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet fortalte om der er sundhedsrisici for mennesker ved indtagelse af fødevarer med indhold af glyphosat, og det viser sig, at nogle forsøg forbinder højt indhold i kroppen med kræft, og at dette er en af de største sundhedstrusler. Derudover offentliggjorde Lisbeth NOAHs urintest udført på 13 politikere og 10 kendte danskere i august 2016.

Cand.pharm. Inge Ambus fra NOAH udtaler: ”Vi lærte, at alle mennesker fra områder, hvor sprøjtemidlet anvendes, kan forventes at have små mængder af sprøjtemidlet i sig på grund af rester i fødevarer og måske kontakt med sprøjtemidlet.
NOAHs urintest af folketingsmedlemmer og kendte danskere viste da også, at alle de testede personer havde glyphosat i sig. Men de, som spiste hovedsageligt økologiske fødevarer, havde mindre mængder af stoffet i sig”.

Nye skadedyr ved GMO
Gabor Lövei, Aarhus Universitet, viste sammenhængen mellem GMO-afgrøder og faldende antal af Monark sommerfugle. GMO-afgrøderne havde fået indsat et gen, der gjorde planterne giftige overfor et bestemt insekt og et gen for glyphosat-resistens. Den negative effekt på sommerfugle skyldes især, at sommerfuglenes vigtigste fødeplanter var forsvundet som følge af sprøjtemidlerne.

Et andet eksempel fra Kina viste, at når GMO-bomuld, som har fået tilføjet et gen med insektgift, plantes på marken, fører det godt nok til fald i de skadedyr, som giften skal bekæmpe, men der kan være andre insekter i området, som herved får plads til at udvikle sig til nye skadedyr i afgrøden.

Disse eksempler understreger nødvendigheden af at se på hele skadedyrsbilledet i sammenhæng, hvis man vil sikre en bæredygtig skadedyrsbekæmpelse. Gør vi ikke det, løber vi den risiko, at et skadedyr (som bekæmpes) blot erstattes af et andet, eller at vi, uden at ville det, kommer til at skade beskyttede arter.

Alternativer til GMO
I den sidste del af konferencen gik NOAH et skridt videre fra GMO-landbruget og undersøgte, om der er alternativer til GMO-afgrøder.
Sven-Erik Jacobsen, lektor i afgrødevidenskab ved Københavns Universitet, belyste traditionelle afgrøder, glemte afgrøder, samt en række nye afgrøder, som både har et højt næringsindhold og er tørke- og kulderesistente og flere også salttolerante.
En af afgrøderne er quinoa, som regnes for en kommende ny, global afgrøde, og som er ved at blive etableret til dyrkning i Danmark. Det er den mest ernæringsrige afgrøde der findes, og samtidigt smager den godt.

June Rebekka Bresson fra NOAH udtaler: ”Vi hørte om, hvordan man kan tilpasse afgrødetyper til nye klimaer ved hjælp af deres eget plantegenetiske materiale. Man behøver ikke GMO-metoderne, man skal bare være ihærdig og præcis.”

Forskeren Søren K. Rasmussen fra Københavns Universitet skitserede de forædlingsmetoder i Danmark, der ikke er GMO-metoder, men metoder inden for traditionel forædling. Derudover forskes der lige nu i en række nye metoder, både traditionelle og GMO. En af de nye metoder er den såkaldte CRISPR, som kan bruges både til at redigere gener, og til mere præcist at sætte nye gener ind. De nye metoder er stadig kun på begynderstadiet, men teknikken har den store fordel, at de i modsætning til de ”gamle” GMO-metoder kan anvendes af selv små firmaer. Derfor har de langt større interesse i Danmark.

Dette indlæg efterlod lytterne med en klar fornemmelse for, at de ”gamle”gensplejsnings-metoder allerede er forældede, hvorfor det vil være en rigtig dårlig idé at indføre de patenterede GMO-afgrøder i Danmark. De nye metoder kan muligvis inden for en kortere årrække være med til at sikre Danmark en fin plads i forædlingsarbejdet.

Inge Ambus fra NOAH udtaler: ”Der ville være langt større perspektiv i at styrke det nuværende udviklingsarbejde med eksisterende afgrøder fra andre lande og det forædlingsarbejde, vi udfører i Danmark. Sådan bliver vores planteavlsindutri fremtidssikret og vores landbrug fri for patenterede afgrøder, hvor udbyttet kan være svingende. Dog skal det tilføjes, at hvis CRISPR bruges til at indsætte nye gener, vil der være tale om GMO-afgrøder, som har en del af de samme problemstillinger indbygget som eksisterende GMO-afgrøder. Det må tiden vise”.

GMO i danskernes dagligvarer?
Den sidste oplægsholder var Thomas Roland fra dagligvarekoncernen COOP.
Han vurderede ikke, at GMO-produkter kan afsættes i Danmark, og fortalte at COOP har en politik om ikke at forhandle varer, som indeholder GMO-afgrøder. COOP beder producenterne garantere, at produktet ikke indeholder GMO. Tidligere forsøg med at markedsføre GMO-fri varer, hvor der heller ikke er anvendt GMO’er i foderet, er dog ikke faldet heldigt ud. Forbrugere, der ønsker GMO-frihed i hele produktionen, vælger typisk økologisk, hvilket også er Coops prioritet og anbefaling til forbrugere, der ønsker at fravælge GMO.

NOAH konkluderer
NOAH konkluderer på baggrund af konferencen, at dagens GMO-afgrøder stadig indebærer usikkerhed og uafklarede risici og derfor ikke bør godkendes i Danmark.


Danmark bør samtidig undersøge hvordan husdyrenes sundhed påvirkes af GMO-foder, på grund af højere mængder af glyphosat, og det er meget vigtigt, at der sættes penge af til videnskabelige langtidsforsøg med husdyr.
Danmark behøver ikke første generations GMO-planter. Udvikling af allerede eksisterende, men mindre kendte afgrøder og kombinationer af de nyere metoder og teknikker rummer muligheder, som kan styrke dansk planteavl. Der findes dermed mere attraktive løsninger til sikring af fremtidens fødevareproduktion, og det giver alt i alt bare bedre løsninger.

Oplægsholdernes slides kan findes på vores hjemmeside her.

Yderligere oplysninger / kontakt;
Inge Ambus inge.ambus@smilemail.dk

GMO