Bliv aktiv

Som aktiv i NOAH er du med til at bekæmpe miljøødelæggelse og sikre at et sundt og levende miljø videregives til de kommende generationer. Der er mange måder, du kan engarere dig på, og det er op til dig, hvordan du vil bidrage til NOAHs arbejde.

Aktiv i NOAH
Aktive i NOAH

Der er mange aktive i NOAH og lige så mange måder at være aktiv på. Nogle aktive arbejder med de politiske aspekter af forskellige miljøproblematikker. Nogle designer og udfører kampagner. Nogle engagerer deres lokalsamfund. Nogle skriver pressemeddelelser og læserbreve. Nogle fundraiser og nogle sørger for at NOAH er i topform som organisation. På hver sin måde er alle med til at forbedre det levende miljø omkring os og ude i den store verden. Og vi vil gerne have dig med!

Som aktiv i NOAH vil du møde andre engagerede mennesker. NOAHs aktive er en farvestrålende gruppe af mange forskellige personligheder med en fælles vision og et godt sammenhold.

Hvis du har lyst til at høre mere om at være aktiv i NOAH og møde andre aktive i organisationen, vil vi meget gerne se dig til vores næste introduktionsmøde:

Introduktionsmøde i NOAH tirsdag den 28. februar kl. 18 – med efterfølgende NOAH på tværs-møde

Kom til introduktionsmøde i NOAH og bliv klogere på, hvordan du kan være med til at arbejde for et levende miljø. Fra kl. 18 vil vi fortælle om NOAHs arbejde generelt, og fra kl. 19-21 vil der være et fælles NOAH-møde, hvor vi diskuterer NOAHs engagement i Danmarks EU-formandskab. Du er velkommen til at blive så længe du vil.

Mødet foregår på NOAHs sekretariat på adressen

Nørrebrogade 39, 1. tv.
2200 København N

Alle er velkomne og mødet er ganske uforpligtende. Tilmelding (som er obligatorisk ;-) sker på tlf. 31 90 80 21 eller mads(a)noah.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Kan du ikke komme til det næste introduktionsmøde, kan du ikke vente med at komme igang med arbejdet, eller har du spørgsmål, du gerne vil have besvaret, er du meget velkommen til at skrive til noah(a)noah.dk eller ringe på 3536 1212.