27/11-19

Fossilgas Baltic Pipe kan stoppes

Europa-Kommissionen har lovet, at EU vil være klimaneutral i 2050. Det hænger ikke sammen med byggeriet af Baltic Pipe eller anden ny infrastruktur til gas. Polens energisystem er nedslidt og skal renoveres i løbet af de næste år, så Danmark bør støtte Polen i at gennemføre energieffektivisering og forbrændingsfri energiproduktion i stedet for at fremme forbruget af fossilgas. Heldigvis er det set før, at folkelig modstand og sund fornuft kan stoppe byggeriet af gasinfrastruktur

19. september 2019 · Kl. 10:04 Nyhed

(Sidst opdateret d. 12. november 2020)

I det følgende beskriver vi en række problemstillinger i Baltic Pipe-projektet. Vi giver også eksempler på, hvor det er lykkes at stoppe store projekter, selvom byggeriet allerede var startet.

Hvis du vil have fakta om Baltic Pipe og vide mere om, hvor rørføringen skal gå, kan du læse mere på Baltic Pipe Nej Tak!. På denne hjemmeside kan du også læse mere om, hvad de mange modstandere gør for at standse Baltic Pipe. Der er også flere Facebook-sider hvor du kan følge med i modstanden, f.eks. Baltic Pipe NEJ TAK og Baltic Pipe i DK.

Gasindustrien opruster

Overalt i Europa er nye gasprojekter på vej. Gas er Europas hurtigst voksende fossile energikilde, og gas er en barrierer for at opnå et klimaneutralt Europa. Ingen af Europa-Kommissionens scenarier for udledning af klimagasser understøtter, at kapaciteten af bare de gasrør, som findes i dag, er udnyttet, hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050. Det meste af den nye og gamle gasinfrastruktur vil ligge ubenyttet hen om få år, og der er intet, som tilsiger, at det netop er Baltic Pipe, som vil blive benyttet.

Læs mere om Baltic Pipe og europæisk gas >>>

Baltic Pipe får statsstøtte

Selvom statsstøtte til fossil energi er dybt forkert, sker det alligevel. Baltic Pipe er et eksempel.

Klimarapport fra Baltic Pipe Project
Er du journalist eller politiker? Så har du måske modtaget en mail fra Energinet med et link til denne rapport. Konklusionerne er helt urealistiske, og Energinet bruger den ikke som kildemateriale på sin hjemmeside.

Europa-Kommissionen har udnævnt Baltic Pipe til et til at være et projekt af fælles interesse (Projects of Common Interest). Udnævnelsen sikrer økonomisk støtte fra EU og hurtigere sagsgange. Foreløbigt har projektet fået to milliarder kroner i støtte. Til sammenligning forventes den samfundsøkonomisk besparelse for Danmark at være 1,5 mia. kr. over de næste 30 år.

Læse mere om økonomien i Baltic Pipe-projektet >>>

Gas udleder CO2 og metan

Baltic Pipe er gigantisk. Tre gange det nuværende danske forbrug af naturgas skal føres fra Norge gennem Danmark til Polen.

Naturgas bliver også kaldt fossilgas, fordi det er et fossilt brændstof, som udleder CO2, når det afbrændes. Det består fortrinsvis af metan, der i sig selv er en klimagas. Og der vil – helt naturligt og uundgåeligt – slippe metan ud til atmosfæren fra lækager undervejs fra Norge til Polen. Energinet vurderer, at dette udslip er lille i forhold til den CO2-udledning, som der sker, når gassen brændes af. Lækager kan have en betydelig klimaeffekt i andre gasprojekter. Desværre er det sparsomt med uafhængige undersøgelser af lækager fra gasinfrastruktur i Europa.

Ingen reduktion på kort sigt

Energinet har meldt ud, at Baltic Pipe projektet er til gavn for klimaet, fordi gas fra Baltic Pipe vil erstatte kul i Polens energisystem, og da gas udleder mindre CO2 end kul, er det godt for klimaet, konkluderer de. Meget tyder dog på, at Baltic Pipe ikke bygges af klimamæssige grunde. Den bygges udelukkende af storpolitiske grunde, det vil sige for at gøre Polen mindre afhængig af gasimport fra Rusland. Byggeriet af Baltic Pipe ikke vil da heller ikke føre til andet, end at norsk gas erstatter russisk gas. Og i en klimamæssig sammenhæng er det ligegyldigt, om det er norsk eller russisk gas, der afbrændes.

Energinet har ikke præsenteret offentligheden for en egentlig analyse af, hvad det vil have af betydning for det Polske energisystem, hvis det er norsk gas og ikke russisk gas, der er dominerende i den polske gasforsyning. Derfor er det en udokumenteret påstand, når Energinet hævder, at Baltic Pipe vil føre til CO2-reduktioner. Desværre har Energinets påstand fået mange til at tro, at Baltic Pipe gavner klimaet.

Når vi med stor sikkerhed kan sige, at Baltic Pipe ikke vil mindske forbruget af kul i Polen, er det fordi det ifølge Baltic Pipe Business Case er afgørende for Polen og Energinet, at Baltic Pipe idriftsættes inden den 1. oktober 2022, hvor Polens nuværende gaskontrakter med Rusland udløber. Desuden beskriver business casen, at afhængigheden af en enkelt leverandør (dvs. Rusland) gør det svært at opbygge et velfungerende gasmarked. Begge eksempler viser, hvad Baltic Pipe handler om: Gasen i Baltic Pipe skal erstatte russisk gas – og ikke kul, som Energinet gerne vil signalere.

Forværring på lang sigt

Ifølge Energinet vil Polen udskifte kulkraftværker med gasværker, men først når gasforsyningen ikke længere afhænger af Rusland. I bedste fald vil dette tage mange år, og det er desværre år, vi ikke har. Gas udleder cirka halvt så meget CO2 som kul, men en reduktion på 50 pct. er ikke nok på længere sigt. Udledningen af klimagasser i Europa skal reduceres hurtigt og kraftigt.

Hvis der bygges nye gaskraftværker i Polen, bliver der brugt penge på at udbygge og vedligeholde det gamle energisystem, der er baseret på fossile brændsler. Sagt med andre ord, vil det, som Energinet kalder ” et velfungerende gasmarked”, betyde, at der vil værre en reduceret interesse for at opbygge et vedvarende energi-system i Polen. Investeringer i infrastruktur til fossilgas er nemlig en barriere for investeringer i vedvarende energi.

Derfor har Energinet givetvis ret, når de hævder, at Baltic Pipe vil føre til investeringer i flere gasværker i Polen. Men i forlængelse af det, vil det vær logisk at hævde, at Baltic Pipe samtidig vil føre til færre investeringer i vedvarende energi. Og så er vi jo lige vidt, når det gælder klimaet.

Konklusionen må derfor være, at Baltic Pipe kan hjælpe med til at nå et 50 pct. reduktionsmål, men at Baltic Pipe vil gøre det sværere at nå et mål, som går ud over 50 pct. Da Polen ifølge Parisaftalen skal reducere udledningen med langt over 50 pct. inden 2030, er Baltic Pipe med til at besværliggøre opgaven.

Alternativer

Polens energisystem er nedslidt og skal fornyes. På kort sigt er den billigste løsning muligvis nye gas- og kulværker. Så undgår man at investere i elkabler og varmesystemer, som kan håndtere en mere decentral produktion, som vedvarende energi og varme kræver. Men på længere sigt, er vedvarende energi-systemer kombineret med energieffektivisering billigst, viser mange undersøgelser.

Polen er i øvrigt det land i EU, som er dårligst til at opfylde EU’s målsætning om energieffektivisering.

Grøn gas i Baltic Pipe

Energinet har fremhævet muligheden for at bruge Baltic Pipe til ”grønne” gasser efter 2050, hvor EU skal være klimaneutral. Dette er en typisk strategi fra gasindustrien, der forsøger at vinde accept for fossilgas ved at sige, at fremtidens gas bliver rigelig og grøn. Infrastruktur til fossilgas bygges desværre altid med et ønske om at øge forbruget.

Der er flere grunde til, at der ikke kan produceres rigeligt med grønne gasser. For det første vil det som regel være bedre at bruge elektricitet fra vind og sol til andet end at producere grønne gasser. Varmepumper og varmelagring er langt billigere.

For det andet er det ikke kun gasindustrien, som har visioner om at producere brændstof ved hjælp af elektricitet fra sol og vind. Især har luftfart, skibsfart og tung vejtransport store planer.

For det tredje er produktionen af biogas ubæredygtig. Den er afhængig af det industrialiserede landbrug, som i sig selv udleder store mængder drivhusgasser.

For det fjerde er det brint, man kan producere af elektricitet fra sol og vind, og Baltic Pipe egner sig ikke til brint. Det være dyrt og besværligt at ombygge rørledningen, så den kan transportere brint, hvis det da overhovedet er muligt. Derfor skal brint omdannes til en karboniseret gas, før den kan bruges i Baltic Pipe, og så vil det være mere hensigtsmæssigt at lave flydende brændstof, som er nemmere at transportere.

Desværre er gaslobbyen magtfuld og godt finansieret, og den gør, hvad den kan, for at forsinke investeringer i klimavenlige teknologier. Den ved, at penge kun kan bruges en gang.

Baltic Pipe er ikke i almenvellets interesse

Ekspropriation er jord må kun finde sted, hvis det er i almenvellets interesse. Sådan står der i grundlovens § 73. Men er Baltic Pipe i almenvellets interesse? NOAH mener nej.

Læs om, hvorfor Baltic Pipe ikke er i almenvellets interesse >>>

Energinet arbejder for mere gas

Der står ikke noget om miljøhensyn eller udledning af klimagasser i Energinets formålsparagraf. Den måske væsentligste aktør i den danske energisektor, der tilmed er statsejet, er således ikke forpligtet direkte til at inddrage hensynet til udledningen af klimagasser i deres beslutninger.

Læs mere om, hvad det har haft af betydning for Energinets arbejde med Baltic Pipe, at virksomheden ikke er sat i verden for at tage hensyn til skiftende regeringers klimapolitik >>>

Det kan lade sig gøre at stoppe Baltic Pipe

Både i Danmark og andre steder i EU har folkelige protester ført til, at storstillede energiprojekter er stoppet, mens de var i drift eller i gang med at blive opført.

Læs mere om stoppede projekterne >>>

Vær med

Se videoklip fra Baltic Pipe Nej Tak

Læs mere

 

Siden opdateres løbene.

 

Pulje B

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!